Undervisningen på Adventurelinien

Undervisningen på Adventurelinien på Aalestrup Naturefterskole spænder bredt

Undervisningen på Adventurelinien er både meget praktisk og projektorienteret med action, fede oplevelser og samvær i fokus. Samtidig følger den folkeskoleloven, så du får din afgangseksamen fra 9. eller 10. klasse her på Aalestrup Naturefterskole.

 

Undervisning inde og ude – er det dig?

Med Adventure på skemaet skal vi ud i felten og undersøge, udforske og beskrive. Ud over dine faste, topskarpe lærere, som er præsenteret her, vil du også møde forskellige professionelle instruktører og gæstelærere.

På Naturefterskolen har vi desuden mange ansatte, der arbejder i og med naturen. Skolen har bl.a. to biologer ansat. Derfor er du sikret en høj faglig viden lige her på skolen.  Naturefterskolen har en masse professionelt grej og udstyr, som du lærer at bruge i praksis ude i naturen.

På dit skoleår hos os på Adventurelinien kommer du både til at prøve klatring, rapelling, kajak, kano, dykkerkursus, overlevelsesture i telte, mountainbike-ture, bueskydning på vores professionelle bueskydningsbane, trekking og udspring i havet på liniefagsturen, som i uge 44 går til Atlanterhavsøen La Gomera, der har sit eget særlige klima og økosystem – og meget mere. Glæd dig bare, hvis du allerede er meldt til næste skoleår – eller besøg os ved næste besøgsarrangement, så du kan møde lærerne, de nuværende elever og mærke vores helt særlige ANE-stemning! 

Her bliver du udfordret og løftet såvel fagligt som personligt – og vi er der hele vejen for dig, så du har den bedste rygsæk med herfra, fyldt med lærdom og mod på endnu mere af hvad livet bringer!

Jagttegn, Hardball, Naturens Spisekammer og andre valgfag

Det er ikke bare jagtlinien, der har mulighed for at tage jagttegn – det kan du også som valgfag via både Adventurelinien og de andre to linjer. Af andre valgfag kan nævnes Hardball, Knivbygning, Droner & Medier, Kost & Motion, Naturens Spisekammer, Fodbold og meget mere – find de mange spændende valgfag via linket her.

Nyt fra skoleåret 2020/2021:

Vi understøtter brugen af CD-Ord for ordblinde.

Vi har tre andre linjefag på naturefterskolen; Fiskelinien, Hestelinien og Jagtlinien. Er du også nysgerrig på disse linjer, så læs mere om dem her.