Undervisningen på Hestelinien

Rideundervisningen på Hestelinien er meget alsidig og tilpasses dit niveau

Vores undervisning giver dig mange muligheder

Se mere nedenfor om vores daglige berider, dine linjefagslærere og de eksterne undervisere, som du også kan booke rideundervisning ved.

Undervisningsåret på Hestelinien indeholder bl.a.:

 

  • Undervisning i dressur og springning med professionelle undervisere
  • Den faste, daglige undervisning forestås af exam. berider Laura Vejby Riis
  • Mulighed for tilvalg af enetimer ved Andreas Künnemann, Betina Jæger og Laura Vejby Riis
  • Fra skoleåret 2019/2020 tilbydes voltigering som valgfag i samarbejde med Tørring Voltigeteam
  • Fra skoleåret 2019/2020 tilbydes groomcertificering som valgfag i samarbejde med Helgstrand Dressage
  • Ridning på dressurbanerne, i ridehuset og i terrænet
  • Hestens psykologi, anatomi og fysiologi
  • Hestens røgt og pleje
  • Skader, sygdomme, forebyggelse og helbredelser
  • Korrekt fodring af din hest og foderplaner
  • Longering og løsspringning
  • Adfærd og indlæring
  • Mentaltræning for rytteren

Få undervisning ved ANE’s berider og andre professionelle

Enetimer til dem, der ønsker mere undervisning

Hestelinien på ANE dækker dine rytterambitioner uanset niveau. Ekstra undervisning i form af enetimer tilbydes til dem, der gerne vil rykke deres niveau endnu mere, og det er mod egenbetaling. Ud over to obligatoriske timer på hold á 3 ekvipager med vores daglige berider, Laura Vejby Riis, kan man supplere med enetimer.

På ANE tilbyder vi løbende gennem året mulighed for tilkøb af enetimer ved exam. berider Laura Vejby Riis i dressur og springning, Betina Jæger Jensen (foto credit Mia Bech) i dressur, og Andreas Künnemann i ridebanespringning.

Se dine lærere på ANE…

De første elever fra Hestelinien er groomcertificerede hos Helgstrand!

I juni 2020 blev det første hold fra Hestelinien på Aalestrup Naturefterskole officielt groomcertificerede! Det er så sejt gået af pigerne! Vores Hestelinie er de først og eneste, der har sådan en aftale med groomcertificering som foregår i samarbejde med de professionelle grooms mfl. hos Helgstrand Academy.

Et andet af Hesteliniens egne specifikke valgfag er voltigering med Tørring Voltigeteam. Skal du være en af de modige deltagere i næste skoleår?

 

Kvadrille med Hestelinien

Hvert år træner Hestelinien på Aalestrup naturefterskole en kvadrille, som vi laver opvisning med. Det er sjovt, udfordrende og udviklende for både hest og rytter.

Vi har tidligere lavet opvisning på Hjørring Dyrskue.

Besøg os på Hestelinien

Vi har mange muligheder for at du kan komme og se vores dejlige hestemiljø med dine egne øjne! Oplev hyggen og fagligheden, se vores faciliteter og vores berider i aktion, når vi holder Efterskolernes Dag, Efterskolernes Aften samt besøgsdage og Åbent Hus. Du er meget velkommen – se hvornår næste besøgsarrangement er lige her.